Kilen rundt juni 2015
     

 

 

 

"Kilen Rundt" turen er først og fremmest for de roere der netop har gennemgået begyndertræningen. På træningsaftenerne er der ikke tid til så lang en tur, så det er vigtigt at opleve at man kan ro andre steder end langs Bremdal Strand, hvor træningen jo overvejende finder sted.

Hele maj og juni 2015 har været en miserabel affære, men lørdag den 27. juni var vejret perfekt. 12 roere satte af sted, kom godt igennem slusen, hvor der næsten ingen strøm var, og ind i Kilen, der lå fuldstændig blank og solbeskinnet. Undervejs blev vinden ret frisk, så det ikke blev alt for kedeligt :-).

Turen er på 14 km, men det lykkedes alligevel at gøre ophold to gange, så alt gik i ro og mag.

Bagefter var der grill i klubben.