Klubdag
     

 

 

29. maj havde vi i klubben arrangeret en række konkurrencer. Der var både sjove og krævende aktiviteter, og både noget for voksne og for børn. Selv om vejret var ganske umuligt, var der dog en del der stillede op - dog ingen børn. Hele formiddagen gik med slalom, stafet, ro under lav snor, bytte kajak i farten, "ringridning" mm.

Efter en fælles frokost blev der uddelt fine præmier, for det meste skænket af byens forretninger mv.

Om eftermiddagen gik en del ud igen, denne gang i polokajakker, for at skubbe og drille hinanden så meget som muligt. Ingen var tørre efter denne omgang.