Havkajakken er lidt tungere end turkajakken. Den vejer omkring 22-26 kg – alt efter type og størrelse. Til gengæld er den mere stabil og dermed mere sikker på vandet.
Havkajakken må ros længere fra land end turkajakken. Roeren trænes derfor i makkerredning og selvredning på vandet, så det er muligt at komme op i kajakken igen, hvis man skulle kæntre. Som navnet siger, kan den ros på havet, og det er muligt at pakke udstyr i kajakken til overnatning i det fri.
Havkajakken kan anvendes til roning og leg. Der kan laves mange sjove øvelser med den – inklusiv rul og balanceøvelser.
Struer Kajakklub har plastik havkajakker til begyndertræning.