1. Ansvar
a.
Man er som medlem af Struer Kajakklub til enhver tid ansvarlig for egen sikkerhed. Den enkelte kajakroer skal således selv vurdere sin egen sikkerhed, herunder vejr, vind, påklædning, kajak, udstyr og egne rofærdigheder
b.
Alle medlemmer skal orienteres om risikoen ved at ro kajak. Ethvert medlem er forpligtet til at oplyse, om man har en sygdom der kan medføre lammelser eller bevidsthedstab, og det tilrådes at man spørger egen læge, om det er forsvarligt at ro kano og kajak. Derefter er det medlemmets egen beslutning, om man ønsker at ro. For børn under 16 år sker det på forældrenes ansvar.
c.
Man må ikke ro, hvis man er påvirket af alkohol, stoffer eller medicin.
2. Svømning
Alle aktive medlemmer skal være i stand til at svømme mindst 600 meter i åbent vand; for børn under 12 år mindst 350 meter. Ved deltagelse i løb i U14 klassen skal man kunne svømme mindst 600 meter.
3. Svømme- eller redningsvest
a.
Alle fartøjer skal til enhver tid medføre en typegodkendt (CE-mærket) svømme- eller redningsvest pr ombordværende. Når der ved kaproning er mindst én motorbåd som følger løbet, kan der ses bort fra dette krav.
b.
Ikke-frigivne og børn indtil de er U14-roere skal være iført svømme- eller redningsvest hele året.
c.
I perioden 1. oktober til 1. maj er det obligatorisk for alle at være iført svømme- eller redningsvest.
4. Materiel
Alle kanoer og kajakker samt tilhørende materiel skal være godkendt af klubbens bestyrelse og være mærket med klubbens navn, således at materiellet til enhver tid kan identificeres. Privat materiel skal desuden være mærket med ejers navn.
5. Frigivelse
Fra man er fyldt 12 kan man blive frigivet. Inden frigivelsen skal man altid være i følge med et frigivet medlem, der har ansvaret for at sikkerhedsreglerne bliver overholdt.
b.
Kravene til frigivelse svarer til IPP niveau 2, enten til tur/kapkajak eller til havkajak.
c.
Medlemmer der har erhvervet IPP2 eller tilsvarende frigivelse fra en anden klub eller fra en kursusudbyder, skal dokumentere kendskab til Struer Kajakklubs sikkerhedsregler og have roet mindst én tur på mindst 10 km sammen med et frigivet medlem der er udpeget af bestyrelsen, før frigivelse kan finde sted.
6. Afstand fra land
a.
Man skal til enhver tid ro i ansvarlig afstand fra land, det vil sige ud fra en vurdering af vind og temperatur, samt om man ror alene eller sammen med andre. Man skal altid være sikker på at man ved kæntring kan klare sig sikkert i land.
b.
Tur- og kaproere skal i sommerperioden normalt holde sig inden for en afstand af 100 meter fra land, om vinteren væsentlig kortere. Dette afstandskrav gælder ikke for roere med IPP2-havkajaklicens, dog må afstanden i perioden 1. november – 31. marts ikke overstige 200 meter.
7. Forværring af vejret
Hvis vejret forværres undervejs, bør man straks iføre sig svømme- eller redningsvest. Ved overhængende tordenvejr eller anden pludselig opstået uvejr, skal man søge land og afvente bedring, evt. helt afbryde turen.
8. Roning i lokalt farvand
Ture der begynder og slutter ved klubben, betragtes som værende i lokalt farvand. Her gælder følgende regler:
I perioden 1. oktober til 30. april er der følgende regler for at krydse sejlrenden og ro til Venø:
9. Roning i fremmed farvand
10. Regler for længere klubture
Ved ture der er arrangeret af klubben, skal der altid være en turansvarlig, der sørger for følgende:
a.
Før starten fra klubben eller andet startsted danner den turansvarlige sig et overblik over alle deltagernes romæssige formåen, set i forhold til rovand, distance og vejr.
b.
Den turansvarlige skal forelægge turens rute og stop for deltagerne og sikre sig at alle er indforstået. Den turansvarlige skal være lydhør overfor deltagernes evt. forslag, og træffer derefter den endelige beslutning.
c.
Den turansvarlige skal gøre alle deltagerne opmærksom på klubbens turregler:
11. Roning i mørke
Roning før solopgang eller efter solnedgang er mørkeroning. Ved mørkeroning skal roeren have en lygte tilgængelig. Den skal kunne lyse hele vejen rundt med et hvidt lys, som kan ses 300 m væk. Mørkeroning i perioden 1. oktober til 1. maj må foretages af:
Vedtaget på generalforsamlingen den 2. februar 2019.
ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED VINTERRONING.
Mobiltelefon:
Våddragt:
Kajak:
Ved Længere ture medbringes:
• RO SAMMEN MED NOGEN PÅ LÆNGERE TURE.
ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED TORDEN.